Generelle spørgsmål
- Hvad er Messenger Plus! Live?
- Er Messenger Plus! Live en official tilføjelse fra Microsoft?
- Kan jeg sende Messenger Plus! Live til mine kontaktpersoner? Er det gratis?
- Jeg har et problem, hvor kan jeg få hjælp?
- Jeg har et forslag, hvordan kan jeg sende det til dig?
- Hvorfor har Messenger Plus! Live ikke funktion X?
- Hvordan kan jeg afinstallere Messenger Plus! Live?
- Vil der nogensinde komme en version til Macintosh/Linux af Messenger Plus! Live?
- Hvordan kan jeg udvikle mine egne scripts til Messenger Plus! ?
- Kan jeg bruge Messenger Plus! 3 og Messenger Plus! Live sammen?
Privatlivs- og sikkerhedsanliggender
- Hvad installerer Messenger Plus! Live på min computer?
- Kan Messenger Plus! Live åbne en bagdør til vira eller trojanere?
- Siden jeg har installeret Messenger Plus!, er jeg begyndt at se pop-up-reklamer, hvorfor?
- Hvordan kan jeg afinstallere sponsorprogrammet?
Oversættelse og sprogproblemer
Generelle spørgsmål
Hvad er Messenger Plus! Live?
Du så det nævnt på nettet, en ven sendte det til dig og nu undrer du dig over hvad det egentlig er? Messenger Plus! Live er en tilføjelse til Windows Live Messenger (MSN Messenger 8), den populære software til onlinemeddelelser fra Microsoft. Messenger Plus! tilføjer forskellige funktioner til Messenger for at gøre det mere fornøjeligt, dag ud og dag ind. En liste over hovedfunktionerne kan findes i afdelingen funktioner på sitet. Husk at Messenger Plus! ikke er et chatprogram, det tilføjer blot funktionaliter til Messenger, det kan ikke bruges som selvstændigt program.
Er Messenger Plus! Live en official tilføjelse fra Microsoft?
Nej, Messenger Plus! er ikke en official tilføjelse fra Microsoft. Microsoft er bekendt med dens eksistens, og tolerer den, men du kan ikke kontakte Messengers supportteam for at få hjælp til en funktion i Messenger Plus!. Desuden har Messenger Plus! intet at gøre med Windows Plus! eller MSN Plus!, der begge er produkter fra Microsoft. Når det er sagt er Messenger Plus! stadig, i høj grad, den mest populære og respekterede tilføjelse til Messenger og har været det siden år 2001 :).
Kan jeg sende Messenger Plus! Live til mine kontaktpersoner? Er det gratis?
Ja, du må gerne sende Messenger Plus! til dine kontaktpersoner idet softwaren er helt gratis. Messenger Plus! er freeware, hvilket betyder at du kan redistribuere det til enhver, direkte eller indirekte, så længe du distribuerer den originale installationspakke som downloadet fra dette websted (og ikke enkelte af dens filer separat). Hvis du vil promovere softwaren på dit websted, kan bannere findes her. Hvis du vil inkludere softwaren i et magasin eller en offentlig cd, kan du også frit gøre dét uden at spørge om min tilladelse, selvom jeg dog gerne vil vide om det hvis det er muligt (meddel mig bare ved at skrive en besked i forummet).).
Jeg har et problem, hvor kan jeg få hjælp?
Hvis du har et problem der ikke er listet på disse sider, kan du søge i forummet eller lave en ny besked for at anmode om personlig assistance. Du kan også tjekke i Livechatten, der er måske nogen der kan hjælpe dig dér, på dit eget sprog. Send mig venligst ingen personlige meddelelser for at få hjælp, hverken i forummet, per e-mail eller på Messenger. Udviklingen af Messenger Plus! tager lang tid, så jeg kan ikke bruge så meget af den tid på at yde direkte support til mine brugere (hele Messenger-fællesskabet er her for at hjælpe dig, fortvivl ej :).
Jeg har et forslag, hvordan kan jeg sende det til dig?
Tak for at forsøge at forbedre Messenger Plus! :). Du skal dog vide at jeg allerede har nok idéer og funktioner opskrevet i min opgaveliste til at fortsætte udviklingen af Messenger Plus! i mange år frem. Hvis du vil give din mening kan du bruge forummet, jeg læser de fleste beskeder, selvom jeg ikke altid har tid til at svare.
Hvorfor har Messenger Plus! Live ikke funktion X?
Nogle funktioner inkluderes ikke i Messenger Plus! af flere årsager. Privatliv er den første: Der vil aldrig blive tilføjet en funktion der kan kompromittere dine kontaktpersoners privatliv eller sikkerhed (som fx en funktion til opdagelse af blokering). Den anden årsag er selskabelighed: Menuen Indstillinger med for mange muligheder er ikke særligt brugervenlig, derfor er visse mindre indstillinger kun tilgængelige gennem registreringsdatabasen. Og den sidste årsag er "politisk korrekthed": Jeg bruger min egen dømmekraft til at bestemme om en funktion skal eller ikke skal tilføjes Messenger Plus! (som fx "meddelelse om åbne vinduer"). Jeg gør mit bedste for at sørge godt for mine brugere og visse funktioner passer bare ikke ind i min målgruppe, beklager.
Hvordan kan jeg afinstallere Messenger Plus! Live?
Messenger Plus! Live kan afinstalleres som enhver anden software på din computer. I Windows XP klikker du på "Start\Kontrolpanel" og vælger "Tilføj eller fjern programmer". I listen der vises, vælges "Messenger Plus! Live" eller "Messenger Plus! Live & Sponsor", der klikkes på "Fjern" og instruktionerne følges. Messenger Plus! afinstalleres hurtigt fra dit system sammen med sponsorprogrammet hvis du installerede det forinden. Visse filer fjernes først efter du genstarter din computer (NB: Chat-logfiler fjernes ikke automatisk).
Vil der nogensinde komme en version til Macintosh/Linux af Messenger Plus! Live?
Nej, der vil aldrig komme en version til Macintosh eller Linus af Messenger Plus! Live pga. flere årsager, inklusive det faktum at jeg slet ikke har tid til et sådant projekt.
Hvordan kan jeg udvikle mine egne scripts til Messenger Plus! ?
Scripts til Messenger Plus! Live er baseret på JScript-sproget. Du kan let lave flere fra afdelingen Scripts i menuen Indstillinger. Al dokumentationen vedrørende scriptsystemet i Messenger Plus! kan findes i afdelingen Scripts på dette site.
Kan jeg bruge Messenger Plus! 3 og Messenger Plus! Live sammen?
Brugere af Windows Messenger (Messenger-klienten distribueret som standard med Windows XP) vil måske fortsætte med at bruge det af forskellige årsager (fx SIP-forbindelser). Hvis din eneste grundtil at bruge Windows Messenger med MSN Messenger var at være forbundet med to konti samtidigt, anbefaler vi at du bruger den nye funktion "Flere konti" i Messenger Plus! Live i stedet hvilket lader dig åbne så mange Messenger-vinduer som du vil. Efter installationen deaktiverer Messenger Plus! Live (men afinstallerer ikke) tidligere versioner af Messenger Plus! der findes i dit system. Du kan så, hvis ønsket, downloade den seneste version af Messenger Plus! 3 og geninstallere den oven i alting. Messenger Plus! 3 og Messenger Plus! Live vil så sameksistere, men der vil gælde visse begrænsninger, inklusive forkert opdagelse af visse begivenheder afhængigt af hvilken orden programmerne startes i. Logger du af Windows Messenger logger du måske også af Windows Live Messenger.

